skip to Main Content

Æblekage med hyldebær

Ingredienser til 1 springform

1½ dl rapsolie
1½ dl sukker
2 tsk. vaniljepulver
2 æg

2½ dl mel
2 tsk. bagepulver
ca. ½ dl minimælk
ca. 2 æbler
ca. 4 skærme modne hyldebær

Fremgangsmåde:

Æblerne skylles, kernehuset fjernes og æblerne skæres i både. Hyldebærrene ribbes af skærmene med en gaffel, skylles og drypper af i en sigte.

Rapsolie og sukker piskes godt; æggene røres i lidt af gangen.
Mel, bagepulver og vaniljepulver blandes og tilsættes skiftevis med mælken. Hyldebærrene tilsættes.

Dejen hældes i en raspstrøet springform og der pyntes med æblebåde på toppen. Sukker og kanel strøes på efterfulgt af lidt rapsolie.

Springformen sættes i en opvarmet ovn (ca. 200 gr. varmluft) på nederste rille og bages ca. 40 min.

Kommentar:

Kan serveres med Fromage Frais 0,5% på toppen.
Kagen smager dejlig både kold og varm og den er også velegnet til frysning.

Hvis du kommer ekstra mange hyldebær i kan du skrue en anelse ned for varmen og bage den i lidt længere tid.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top