Jordbærtærte

Ingredienser til 2 tærter

Mørdej:

150 g hvedemel
150 g grahamsmel
200 g smør
100 g rørsukker
1 æg

Kagecreme:

2 æg
2 spsk. rørsukker
1 spsk. maizena
2 ½ dl mælk
1/4 stang vanilje

1 bakke jordbær

1 plade mørk chokolade – 70%

4-5 blade husblas og 1½ dl. frugtsaft (eller juice)

Fremgangsmåde:

Dag 1

Det kolde smør hakkes i melet med en kniv og det hele smuldres til det har en en jævn konsistens. Sukker blandes i og til sidst, ægget. Dejen æltes.
Tag halvdelen af dejen fra og læg den i fryseren, så er der dej til den næste tærte! Mørdejen afkøles i ca. 1 time.

Tryk dejen sammen med håndfladerne og beklæd formen. Tryk kanten godt fast. Lav nogle huller i dejen med en gaffel. Sættes i en 200 gr. varm ovn i ca. 20 min. Tag formen ud og læg små 70% stykker chokolade på den varme tærtebund. Chokoladen ”køres” lidt rundt på overfladen så laget bliver ensartet. Brug evt. en pensel. Stil tærten til afkøling natten over.

Dag 2

Pisk æg, sukker sammen i gryden. Tilsæt maizena, mælk og vanille. Alt bringes til kogepunktet under stadig piskning. Cremen stilles til afkøling.

Når cremen er helt kold, lægges den på tærtebunden. Jordbærrene renses, skæres i skiver og lægges ovenpå cremen.

Husblasen udblødes i en kop med koldt vand i ca. 5 min. Tages op og smeltes i en kop i vandbad og røres i frugtsaften. Når saften er ved at stivne hældes den over jordbærrene.

Kommentar:

Husk at det kun er halvdelen af mørdejen du skal bruge – den anden halvdel lægges i fryseren til en anden gang du får lyst til at lave en tærte (med sukker).

Tærten serveres kold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *