skip to Main Content

Pitabrød

Ingredienser til 16 pitabrød

2 dl. lunkent vand
4 spsk. rapsolie
25 g gær
1 dl. hvidtøl

400 g fuldkorns speltmel
2½ dl. kærnemælk
1 spsk. salt

400 g hvedemel (De 5 Gårde)
1-2 spsk. nigella eller oregano

Fremgangsmåde:

Gæren smuldres ud i det lunkne vand og olie og hvidtøl tilsættes. Fuldkornsmelet røres i, efterfulgt af kærnemælk og salt.
Til sidst blandes hvedemelet i. Dejen dækkes i skålen og står i ca. 40 min. hvorefter den hældes ud på et melstrøet bord og formes til 16 boller.
Tænd ovnen og bring den op på ca. 225 grader. Bollerne trykkes flade med en kagerulle og lægges på bagepladen. (Ca. 3 bageplader). Prik med en gaffel, pensl brøddene med æg og strø nigellafrø eller oregano på.
Når ovnen er varm nok sættes pitabrøddene ind i 8-10 min. (alm. ovn) eller til de er lysebrune. (temp. og bagetid afhænger af ovntype)

Kommentar:
Melet er fra De 5 Gårde. Det er dansk hvedemel dyrket uden stråforkortere. Det har en god smag og bageevne. Melet kan bl.a. købes i Kvickly. Hvis man ikke kan lide Nigella kan man erstatte frøene med rosmarin, timian, blå birkes, sesamfrø eller lign. Jeg læste i Helse Nyt at Nigella, også kaldet sort kommen, har mange gode egenskaber bl.a. fordi de indeholder store mængder af linolensyre, som kroppen ikke selv kan producere (umættede fedtsyrer). Derfor må man have dem tilført via kosten. Allergikere anbefales derfor at tilsætte kosten sort kommenolie for at styrke immunforsvaret. Nigellaplanten dyrkes i store oaser i den egyptiske ørken. Blomsterne har valmuelignende kapsler og indeholder frøkorn som har en aromatisk duft. Frøenes mørke, skinnende farve har givet planten dets andet navn, sort kommen.

“Faraonernes medicin” – sådan kaldte de indviede det milde naturmiddel Nigella/sort kommen. Da man åbnede Tut-Ankh-Amons grav, fandt man en flaske sort kommenolie blandt de gaver, faraoen havde med sig i døden.
Olie af sort kommen var allerede i det gamle Egypten et meget alsidigt naturmiddel hvilket overleverede beretninger dokumenterer. Oprindeligt blev frøene af sort kommen strøet på flade brød.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top