Er du lækkersulten er vafler hurtig at bikse sammen. Alle ingredienserne er næsten altid i skabet. Vaflerne er dejligt sprøde.
Marinerede gulerødder
Ingredienser til 4 personer
6 store gulerødder
1 porre
2 fed hvidløg
2 spsk. dijonsennep
2 spsk. citron-olivenolie
2 spsk. rapsolie
salt
peber
Fremgangsmåde:
Gulerødderne skrælles, skæres i 3 stykker og herefter i stave på max. ½ cm´s tykkelse. Porren renses og skæres i tynde ringe. Brug både den hvide og grønne del af porren.
Kog gulerødder og porrer i letsaltet vand med lidt groft peber. Kog indtil gulerødderne er “al dente”. Herefter sies vandet fra grøntsagerne (kan evt. som fond til at arbejde videre på dagen efter.
Presset hvidløg, olier og sennep blandes i en salatskål. De let afkølede grøntsager blandes i marinaden. De marinerede gulerødder kan serveres samme dag, men er også glimrende at lave dagen før de skal bruges.
Kommentarer:
Der er mange muligheder for at arbejde videre med denne opskrift. Man kan tilføje forskellige krydderier afhængig af hvilken ret man vil bruge de marinerede gulerødder til.
Til en fiskeret kan man f.eks. tilsætte revet citronskal (husk kun at benytte økologiske citroner da de ikke er sprøjtede). Frisk ingefær vil give en mere eksotisk smag.
Jeg har brugt citronolivenolie, men du kan bare komme revet citronskal – det giver samme resultat.
This Post Has 0 Comments