skip to Main Content

Nattergalen synger i Gilleleje Golfklub

Aftensol og fuglefløjt i Gilleleje Golfklub

På den smukkest tænkelige majaften deltog 20 deltagere på nattergaletur. De var kommet for at lytte til fugle og høre små naturhistorier. Igen i år var det Eric Schaumburg og jeg der stod for arrangementet, som nok også fremover vil være “på tapetet” i Gilleleje Golfklub. Eric stod primært for fuglene og jeg for indholdet i min Naturguide.

Nattergalen ved hul 6 fik naturligvis meget opmærksomhed, og flere af deltagerne så den faktisk, selv om den prøvede at gemme sig.
Ved hul 13 fik en deltager øje på rødrygget tornskade langt ude i sivene og ved nærmere studie var både han og hun repræsenteret. Så hvem ved? Unger?

Efter denne dejlige naturoplevelse ser “fuglearts-tællingen” således ud:
Rødstjert, rødrygget tornskade, tornsanger, munk, havesanger, gransanger, kærsanger, gulspurv, nattergal, gøg, solsort, musvit, bogfinke, stor flagspætte, landsvale, bysvale, strandskade, stær, hættemåge og gråkrage. I det fjerne hørtes desuden gærdesanger, rørspurv, sanglærke m.m.
Det må da siges at være en vellykket “fangst”.

Deltagerne var tålmodige og lyttende i de næsten 2 timer vi gik derude. Bagefter blev nogle af dem til kaffe og kage på terrassen.

Foto: ©Janne Aarre

This Post Has One Comment

  1. Kære Eric og Janne,
    Tak for en vidunderlig aften og en uforglemmelig tur. Jeg har nydt golf og natur guiden men vores Nattergale tur i aftes var en uforglemmelig oplevelse. Jeg sidder og læser om alle de fugle vi hørte. Vildt imponeret over at Eric og du Janne kan kende og adslelde deres ‘pip’. Tak

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top