I Sverige, på spidsen af Kullen, finder man Mølle Golfklub og Kullagårdens Wärdshus. Mere har man ikke brug for hvis man vil spille, bo og spise godt. Stedet er bestemt et besøg værd.
Gilleleje Golfklub
Gilleleje Golfklub – en bane i naturen
Lidt syd for Gilleleje og havnen, i Ferle, ligger Gilleleje Golfklub. En 18 hullers bane midt i nationalpark Kongernes Nordsjælland. Det er en medlemsejet klub, etableret i 1970. De mange naturlige hegn, kanaler og søer giver spilleren en fantastisk natur og golfoplevelse – året rundt. Der er langt til bebyggelser, befærdede veje og jernbaner.
Og så er det min egen hjemmeklub!
Har du lyst til at se min Naturguide til banen? Så klik her.

Hul 18 på en smuk efterårsdag
Nattergaletur på golfbanen
I maj går man på Nattergaletur på banen. Her bliver man guidet igennem banen uden at skulle bruge tid på at skulle slå til golfbolden. Der er mange der ikke har set banen på denne måde før. Fugle, træer og planter bliver set og de “naturguider” har svar på de fleste spørgsmål fra deltagerne. Turene tiltrækker mange og så kan der købes kaffe og kage efter turen.
Normalt er turene gratis for alle – også for ikke golfspillere.
Naturguide til golfbanen
Udover en generel Naturguide til banen, har klubben har altid årstidens aktuelle folder, Naturen – lige NU, liggende i sekretariat og klubhus – så husk at tage en med hjem.

Natugle i kassen 2019 og igen i 2020 !

Mejsekasse nr. 90 ved sidste slag ind til hul 18 – “min kasse”
Hvor er nattergalen?
Bag hul 6’s green ligger et større kratområde og her kan man hvert år høre nattergalen. Så nattergaleturene går naturligvis herud til først.

Krattet bagved hul 6 er nattergalen og gøgens yndlingssted.

Der er mange fasaner på banen. Fasanhannen (kokken) er meget farvestrålende.

Dagpåfugleøje på min medspillers golfsko – ikke spor distraherende 🙂
Et af Gillelejes kendemærker er de hurtige greens, som klippes næsten dagligt. Fairways klippes tre gange om ugen – og halvroughen klippes ned til semirough, for at få spillet kan glide hurtigere.

Hul 18 set fra klubhuset med søen som er i spil ved sidste slag.
Med en drivingrange, indspils- og putting green, øvebunker og gratis rangebolde lige ved starterhuset er man godt stillet og forberedt på runden.

Herrer på drivingrange før en turnering.

Damer på drivingrange før Dameklubturnering (GGK mod KGK)
Hvis man kommer i god tid kan man varme op på Gilleleje Golfklubs par 3 bane som har 5 huller. Her kan det korte spil pudses af før runden. De fem huller er udfordrende og der er enkelte huller på mere end 100 meter og så er der desuden små søer der skal spilles over.

Par3 banen med de 5 huller som ligge lige ved klubhuset.
Banen er så vidt muligt åben året rundt, og med de mange nyanlagte stier vil man kunne køre i buggy rundt.

Hul 10 – med søer og en høj bakke ca. 100 m før greenen.

Hul 12 – banens sværeste hul – især greenen er svær.
Pavilionen ligger centralt for flere af hullerne – her er toilet, vandhane og en automat med drikkevarer.

Pavilionen ligger centralt på banen.
Efter en god runde kan man besøge Gilleleje Golfklubs restaurant, som ligger i klubhuset.

Turneringsledelsen igang med præmieoverrækkelsen – Her: Karsten Duus

“Havestuen” i klubhuset – ofte brugt af bridgespillerne.
Gå til Gilleleje Golfklubs hjemmeside og læs om alle de andre naturtiltag på banen.
This Post Has 0 Comments