skip to Main Content

Hybenmarmelade med æble og vanilje

Ingredienser nok til 3 små glas

ca. 200 g rensede hyben
1½ æbler

½ dl vand
½ flækket vaniljestang
125 g øko-sukker
Saft af ½ øko-citron

Fremgangsmåde:

Skyl hybenfrugterne godt. Skær dit hyben igennem på den brede led (midt på) og fjern kernerne med en lille skarp kniv eller ske. Og jo, det er besværligt og det tager nogen tid!

Skræl æblerne og skær dem i kvarte. Fjern kernehuset og skær dem i små tern. Hvis du vil undgå at æblerne bliver brune, så skal du lægge dem i en skål med koldt vand og lidt citronsaft.

Kog hyben og æbler møre i vandet.
Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Bland/smuldr vaniljekornene ud i sukkeret.

Tilsæt vanilje, sukker og citron og kog marmeladen igennem.
Marmeladen skal virke lidt karamelliseret, når den er helt færdig.
Kom hybenmarmeladen på atamon-skoldede glas glas.

Kommentar:

Hvis man kommer en ½ vaniljestang i som ovenfor beskrevet bliver den fantastisk god, men man kan også nøjes med at bruge (købe) vaniljesukker.

Opskriften er lånt på www.jegelskermad.dk og der er brugt æbler fra banen i Gilleleje Golfklub og hyben fra Tinkerup strand.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top