Rødbederelish

Ingredienser nok til 1 stort glas

500 g rødbeder

1 løg
1 spsk. olie
1 dl. tørrede tranebær
1 dl. grøntsagsbouillon
1 dl. balsamico-eddike
1 dl. rørsukker

salt og peber

Fremgangsmåde:

Skræl de rå rødbeder og skær dem i små firkanter og skær løget i små tern. (OBS: billedet viser hele rødbede-skiver!)

Svits rødbeder og løg i olien. Tilsæt tranebær og bouillon. Kog under låg i ca. 10 min. og tilsæt balsamico-eddike og rørsukker.

Kog dem derefter uden låg i 5 min. Smag til med salt og peber. Rødbederelishen kommes i et atamonskyllet rødbedeglas og afkøles.

Lav denne relish et par dage før den skal bruges, så smager tranebærrene mere igennem.

Serveringsforslag:

Brug den som tilbehør til f.eks. frikadeller eller leverpostej til frokostbordet eller andre retter hvor “surt” passer til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *